Biografi
Allan Sørensen – singer-songwriter
1967 – 1968 Respect
Efter at Allan havde spillet 5 jobs i forskellige sammenhænge uden at der rigtigt skete noget annoncerede han i 1967 efter nye folk at spille sammen med. Benny Dyhr, guitarist og Bjarne Thostrup, bassist svarede på annoncen og et samarbejdet startede og Robert på trommer kom til og Respect var dannet. Musikken var overvejende coversange med nogle få forsøg på egne sange. Respect nåede i denne periode på et år at spille 78 jobs, primært i København og på Sjælland.
1968 – 1969 Second Review
Bjarne Thostrup ville stoppe, og Benny kendte en fyr i Schneekloth gynmasium, Peter Rolnæs, som han mente var en bedre trommeslager end Robert. Så var det, jo at de ingen bassist havde, og så måtte Allan starte med at spille bas, og et nyt band var dannet. I første omgang med en guitarist mere, Bjarne Arildsen og en pianist, Jørgen Persson. Men inden længe blev de til en trio som spillede progresiv beatmusik som det hed dengang. Her spillede Allan bas, Peter Rolnæs trommer og Benny Dyhr guitar. Det var i dette band, der for alvor kom gang i dét at spille egne kompositioner. Her startede også samarbejdet med tekstforfatteren Torben Bille. Som 20-årige havde de ikke det store kendskab til markedsføring, pladebranchen og alle de nødvendige ting omkring et band, der ville noget. Der måtte derfor ske noget. I 1969 kom Paddy Gythfeldt med i bandet, og de blev til bandet Hair.
Second Review nåede på 7 måneder at spille 17 jobs i København og på Sjælland.
1969 – 1971 Hair
Sangskriveriet og samarbejdet med Torben Bille fortsatte her, og de fik en “personal manager” ved navn Peter Rud (idag pensioneret højesteretssagfører). Markedsføringen fik et professionelt præg, hvilket medførte rigtig mange koncerter, live optræden i DR-TV, DR-Radio, SR-Radio og en fantastisk pressedækning. Allerede første år lavede de albummet “Piece”, vist nok Danmarkshistoriens dyreste produktion på det tidspunkt. Pladen solgte, så det idag ville svare til en guldplade. Efterfølgende udkom 4 singler, hvoraf den ene “Happy Child” opnåede en 7. plads på P3´s Top 10. Umiddelbart før påbegyndelsen i studiet af det andet album, blev bandet opløst.
Hair spillede i denne periode på 23 måneder 93 koncerter á 90 minutter. Mere info om Hair.
1972 – 1973 RiverHorse
Allan og Peter Rolnæs startede RiverHorse. Peter, som på det tidspunkt var en af landets bedste trommeslagere, ville gerne spille bas og Allan som spillede bas, men oprindelig er guitarist, ville spille guitar igen. De ledte med lys og lygte efter folk at spille sammen med, og efter et stykke tid fandt de Dan Johnsen på guitar fra Pocket Size og Bo Pedersen på trommer. Her udviklede sangskriveriet sig for alvor, og de arbejde virkeligt hårdt med 3 stemmige vokalarrangementer. Det førte i denne periode 20 sange med sig.
Repertoiret var primært Allans sange suppleret med et par stykker af Peter og Dan og et par coversange. De nåede kun at spille 3 jobs.
1973 – 1975 – Allan Sørensen
Allan fortsatte med at skrive sange og drev på dette tidspunkt et demo studie i Rødovre med en ven, Peter Bohm, som ejede det øvelokale Hair brugte i 1970-71. Nye medspillere blev fundet. Peter Klitgård på guitar, Bo Summer på trommer, afvekslende med Peter Rolnæs som desuden spillede bas. Med Jan Rosengård på piano og orgel var besætningen på plads. I 1975 var en demo til en solo LP færdigindspillet. Torben Billes tekster var som sædvanlig på engelsk.
Imidlertid var tiden kommet til, at stort set al dansk musikudgivelse skulle være dansksproget, og det var ikke lige Allan som altid havde skrevet og sunget på engelsk. Allan skrev i denne periode 29 sange, men orkede ikke at lave alt om til danske tekster.
I 1976 kom så andre interesser, børn, familie, firma og andre forpligtelser ind over, og spilleriet blev nedprioriteret.
1981 – 2017 – RiverHorse
I 1981 genoptog Allan og Peter spilleriet. Sangskriveriet blev genoptaget, men de var teknisk udfordret med sequencer, indspilningsudstyr som 4-spors kassette båndoptager, senere 8-spors spole båndoptager, men i det hele taget ikke særligt godt lydudstyr. I 1989 – 1992 havde de 2 kvinder med, Pia Kistrup og Kirsten Widding og spillede nogle få jobs.
I 1996 genoptog Peter og Allan samarbejdet og i 2000 indspillede og udgav de CD´en (albummet) “RiverHorse”, i 2001 maxi-singlerne “Midnight Special” og “Bright Lights, Big City”, i 2003 albummet “Sing Yourself Wet”, i 2005 albummet “Classix”, i 2008 albummet “Retriever” og i 2014 en single med sangene “Break Out” og “Some Rock´n´Roll”.
I denne periode skrev Allan 57 sange. Mere info om RiverHorse
RiverHorse CD´er kan købes i Shop og lydklip kan høres på riverhorse.dk/musik
2018 – 2022 – Allan Sørensen
I 1993 – 1996 holdt Allan og Peter en pause med RiverHorse, og her indspillede Allan selv en del sange. Disse sange og mange andre blev i 2018 fundet frem og overspillet til PC (digitaliseret) fra spolebånd, kassettebånd, DAT bånd og MiniDisk. En stor del af disse sange trænger til en ny-indspilning, men 28 af dem har fundet vej til Allans nye dobbelt CD “Songs from my past“ som udkom 25. januar 2019.
7. april 2021 udgav Allan CD-albummet “Can´t Help It”. Albummet indeholder 15 egne sange, en blanding af nye og ældre, ikke tidligere udgivet.
15. september 2022 blev CD-albummet “Just A Matter Of Time” udgivet, indeholdende 16 egne sange, en blanding af nye og ældre, ikke tidligere udgivet.
CD´erne kan købes i Shop og 45 sekunders lydklip kan høres på Diskografi.
2023 – Allan Sørensen
27. april 2023 udgav Allan CD-albummet “Early Bird”.
Denne gang har Allan ikke skrevet nye sange, men været dybt nede i sit arkiv og fundet 17 sange skrevet i perioden 1970 – 1974 samt 2 sange fra 1988, som ikke har været udgivet tidligere. Derfor titlen Early Bird.
Teksterne er af Torben Bille & Peter Rolnæs.
CD´en kan købes i Shop og sangene kan høres på Diskografi.
2024 – Allan Sørensen
31. oktober 2024 udgav Allan CD-albummet “Twenty Twenty-Four”
Allan har skrevet alle 14 sange, indspillet og produceret dem i 2024, derfor titlen Twenty Twenty-Four.
CD´en kan købes i Shop og sangene kan høres på Diskografi.